Projektledelse: Virtuelle Observatorium

Observatoriet i Brorfelde etablerer i 2021 ‘Det Virtuelle Observatorium’. Projektet sætter strøm på de store teleskoper, placeret i det flotte istidslandskab på Vestsjælland, så der kan streames live fra astronomernes arbejde.

Ambitionen er en slags Twitch, blot for astronomi i stedet for gaming. På Twitch kan man følge en gamer, der spiller f.eks. CS Go live, mens man kan chatte med gameren. Det samme bliver muligt i Det Virtuelle Observatorium.

Live-delen suppleres af række andre online oplevelser og formidlingstiltag, samt egentlige undervisningstilbud til både skoler og gymnasier.

Min rolle er at styre den online del af projektet og sikre en god integration af indholdet med en ny hjemmeside for Observatoriet. Desuden almindelig projektledelse med kontakt til leverandør mm.